Projects
   
Lyden af Nørrebro!  
3
1
2


Om os
--------------------------------
We Live Here er et design bureau bestående af Bo Vase og Ashkan Nejadi. Vores projekter udsprin-ger i en stor interesse for design og kommunikation i det offentlige rum. Vi interesserer os for hvordan en by eller et område kan udvikle sig til et mere levende og inspirerende sted at være for byens borgere. En velfungerende by er ikke kun afhængig af sin æstetiske kvaliteter men af sin rumlighed - at der er plads til forskellighed, sociale rum, tryghed, men også tilfældigheder og spontanitet.

Inspirationen til vores projekter finder vi i dagligdagen, når vi færdes i byrummet. Vi dykker ned i et tema, en location, eller noget der undrer os. Vi bearbejder og visualiserer problemstillingerne og i processen inddrager vi folk fra gaden og foreninger fra lokal-miljøet. Vores projekter munder ud i eksempelvis events, workshops, udstillinger, foredrag eller tryksager.
--------------------------------

   
12

Bazar Music Shop er et anderledes kulturprojekt for unge på Nørrebro, der med succes bruger musikken til at skabe integration og udvikle kvarteret. En ny fotobog går tæt på projektet og tegner et tankevæk-kende billede af den livgivende energi og nerve, der også er resultatet af bydelens spændinger og mangfoldighed.

Designbureauet We Live Here har fulgt Bazar Music Shop i et halvt år og dokumenteret miljøet i en ny fotobog. Bogen viser de unges hverdagsliv gennem en række øjebliksbilleder fra kvarteret, der giver nye perspektiver på et for mange uudforsket område af København.

1

Bazar Music Shop giver unge på Nørrebro mulighed for at kommunikere deres oplevelser og drømme gennem musik. De unge undervises i alt fra research, idéudvikling, sangskrivning, musikundervisning, musikindspilning, presse/ markedsføring og koncerter. Alt hvad der kræves for at slå igennem med deres musik.

54
6

Historien om Bazar Music Shop er en anderledes historie om Nørrebro og en historie om den lokalpatriotisme, der hersker i kvarteret. Ophavsmanden Amir siger om projektet:

”Ydre Nørrebro har et blakket omdømme, og det er en skam. Nørrebro har en energi, som du ikke finder nogen andre steder i København. Der er et kreativ miljø og en stolthed over at bo på Nørrebro, som mange slet ikke hører om”.

46
7